Sammen kæmper vi for
rimelige priser og gennemsigtighed

Fjernvarmepriserne stiger voldsomt og uretfærdigt.
Vi skal sikre, at varme forbliver til at betale!
Vi er bundet til en varmeaftale, hvor beslutninger tages hen over hovedet på os.

Stigningerne påvirker hele lokalsamfundet,
ikke kun de tilsluttede.
Fjernvarme skal være en tryg løsning - ikke et moderne stavnsbånd.
Vi kæmper for, at fjernvarme skal være en sikker, stabil og retfærdig løsning, hvor forbrugerne har gennemsigtighed, valgmuligheder og rimelige priser – ikke en fælde, man ikke kan slippe ud af.


Rekonstruktionen er gennemført – men kampen er langt fra slut. Hvis vi lader stå til, bliver vi stavnsbundet til skyhøje regninger de næste 45 år.
Ingen kan nøjes med at være tilskuere på rækværket – vi er nødt til alle at stå på banen.
Vi skal handle, mens vi stadig har muligheden.
Jo flere vi er, desto større pres kan vi lægge på beslutningstagerne. Med din støtte kan vi sikre juridisk bistand, organisere os effektivt og kæmpe for en retfærdig løsning.
Fair Fjernvarme er en fælles sag – bliv en del af kampen!


Fair Fjernvarme Odsherred er en borgerforening, der arbejder for gennemsigtige, rimelige og retfærdige fjernvarmevilkår i Odsherred. Foreningen er blevet stiftet i marts 2025 som en reaktion på de urimelige prisstigninger og manglende gennemsigtighed, der har ramt fjernvarmekunderne som følge af skandalen omkring Odsherred Forsyning.
Vores mål er at sikre fair fjernvarme for alle – beboere, erhvervsdrivende og foreninger– så fjernvarme ikke bliver en økonomisk byrde eller et moderne stavnsbånd. Vi samler kræfterne for at kræve svar, stille krav til forsyningen og søge juridisk bistand, så vi i fællesskab kan sikre en stabil og bæredygtig varmeforsyning for fremtiden.
Vi har indgået aftale med advokatfirmaet DreistStorgaard som skal hjælpe os med at lægge en strategi for hvordan vi bedst kæmper imod de varslede prisstigninger og det vanvittigt høje udtrædelsesgebyr. DreistStorgaard vil også kunne rådgive og repræsentere foreningen ved eventuelle gruppesøgsmål.
Bestyrelsen i Fair Fjernvarme Odsherred varetager foreningens interesser ved at samle viden, koordinere juridisk bistand og presse på for løsninger, der gavner både borgere, erhverv og foreninger. Vores mål er at skabe en stærk stemme, der kan påvirke beslutningstagere og sikre en fair og økonomisk ansvarlig varmeforsyning.
Formand: Pernille Wohlfahrt
Næstformand: Michael Skov
Øvrige medlemmer: Irene Jensen, Joachim Kappel-Boysen, Kim Nielsen, Stephan Gamrath, Thomas Ehlerts Rønn
Bitte Noldus, Gitte Dalsgaard, Mai-Britt Andersen
Irene Jensen


# 64591
Angiv reference: Tlfnummer

Fair Fjernvarme Odsherred
Dragsholm Sparekasse
reg. nr. 0537
konto nr. 0001209124
Angiv reference: Samme tlfnummer som på anmeldelse
Ved udfyldelse/fremsendelse af denne blanket erklærer jeg hermed:
Der kan afgives én tilmelding pr. ejendom eller interesseret person.
Foreningen har indgået aftale med DreistStorgaard Advokater A/S om at repræsentere foreningen. DreistStorgaard Advokater A/S rådgiver foreningen, og ikke foreningens medlemmer separat.
Jeg indforstået med at medlemskab er opnået når beløbet er indbetalt
Som led i mit medlemskab af Foreningen Fair Fjernvarme Odsherred giver jeg hermed mit udtrykkelige frivillige samtykke til, at Foreningen Fair Fjernvarme Odsherred må behandle mine personoplysninger i forbindelse med mit medlemskab af Foreningen Fair Fjernvarme Odsherred samt opfyldelse af foreningens formål.
Der må behandles følgende oplysninger: navn, adresse, evt. CPR-nummer, e-mail, telefonnummer, bankkontodetaljer og betalingsoplysninger, oplysninger om bopælsforhold, kontraktforhold med Odsherred Kommune og kommunens virksomheder og leverandører, fjernvarmeforhold samt forsikringspolicedetaljer og andre informationer om forsikringsdækning (herunder eventuelt oplysninger som er nødvendige for ansøgning om fri proces og retshjælpsdækning).
Oplysningerne må opbevares, så længe det er nødvendigt for opfyldelse af ovenstående formål eller for at overholde gældende lovgivning. Efter denne periode skal oplysningerne slettes eller anonymiseres.
Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage ved at informere Foreningen Fair Fjernvarme Odsherred derom. Jeg er bekendt med, at en tilbagetrækning af samtykket påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget inden tilbagetrækningen.
Jeg er indforstået med, at Foreningen Fair Fjernvarme Odsherred kan dele mine oplysninger med en af Foreningen Fair Fjernvarme Odsherred udpeget advokatvirksomhed, hvis dette er nødvendigt for opfyldelse af formålet og i det omfang sådan deling sker i overensstemmelse med lovgivningen.
Jeg er oplyst om at klage over behandlingen af mine oplysninger kan ske ved henvendelse til Foreningen Fair Fjernvarme Odsherred eller til Datatilsynet.
Datatilsynet kan kontaktes som det fremgår her: https://www.datatilsynet.dk/borger/klage/saadan-klager-du
1. Hvad er Fair Fjernvarme Odsherred?
Fair Fjernvarme Odsherred er en borgerforening, der arbejder for retfærdige fjernvarmepriser, gennemsigtighed og bedre vilkår for alle der er ramt af Odsherred Forsyning skandalen.
2. Hvem kan blive medlem af foreningen?
Alle i Odsherred kan blive medlem – ejer, lejer, udlejer, erhvervsdrivende og foreninger. Det gælder både dem, der er direkte berørt af varslingen, og dem, der ønsker at støtte sagen for en mere retfærdig varmeforsyning.
3. Hvordan melder jeg mig ind?
Du kan melde dig ind ved at udfylde formularen her på siden eller downloade blanketten som PDF. Hvis du vælger at udfylde blanketten som PDF skal denne mailes til Fair Fjernvarme Odsherred. Vi kommer også til at holde info møder hvor det vil være muligt at melde sig ind.
4. Hvad koster det at blive medlem?
Indmeldelsesgebyret er 500 kr. pr. privat husstand og 2.500 kr for erhverv.
Andelsforeninger og bofællesskaber betaler 500 kr. per husstand.
Pengene går primært til at finansiere juridisk bistand og foreningens arbejde for at sikre bedre vilkår.
Hvis du/I ønsker at støtte med yderligere er dette meget velkommen. Indbetal blot et højere beløb end påkrævet.
5. Hvorfor skal jeg betale for at være medlem?
Din betaling hjælper os med at dække juridiske omkostninger til advokatbistand for foreningen samt foreningens drift. Jo flere vi er, desto stærkere står vi i kampen for fair fjernvarme og bedre vilkår for alle. Dette rammer os alle og får vidtrækkende økonomiske konsekvenser.
6. Hvad får jeg ud af at være medlem?
Som medlem er du med til at påvirke fremtiden for fjernvarmen i Odsherred. Du får adgang til opdateringer og mulighed for at deltage i fælles initiativer og klager.
7. Hvordan vil foreningen hjælpe med at stoppe prisstigningerne og det høje udtrædelsesgebyr?
Vi arbejder for en fælles juridisk indsats, dialog med myndighederne og et stærkt pres på Odsherred Forsyning. Gennem medlemskaber kan vi samle økonomiske ressourcer til at tage kampen op juridisk. Vi har indgået aftale med advokatfirmaet DreistStorgaard som vil rådgive foreningen og om nødvendigt repræsentere os ved gruppesøgsmål og klager til offentlige instanser.
8. Er jeg juridisk forpligtet, hvis jeg melder mig ind?
Nej, du forpligter dig ikke til andet end at støtte foreningen økonomisk og deltage i fællesskabet. Alle juridiske skridt, der kræver din individuelle accept, vil altid være frivillige.
9. Vil der være yderligere omkostninger?
I sagens natur ved vi på nuværende tidspunkt ikke om det vil være nødvendigt at medlemmer indbetaler et ekstraordinært gebyr for at dækker advokatomkostningerne. Gebyrets størrelse vil blive besluttet af bestyrelsen. Du kan til enhver tid melde dig ud af foreningen hvis du ikke ønsker at støtte kampen yderligere.
10. Hvordan får jeg mere information?
Følg os på Facebook og her på vores hjemmeside for de seneste opdateringer. Du kan også kontakte os via e-mail eller komme til et af vores informationsmøder.
Vil du støtte uden at blive medlem?
Du kan donere et valgfrit beløb
– vi sætter stor pris på ethvert bidrag.
Tak fordi du er med os!


# 64591
Angiv reference: Donation


Fair Fjernvarme Odsherred
Dragsholm Sparekasse
reg. nr. 0537
konto nr. 0001209124
Angiv reference: Donation
Jo flere vi er, desto større pres kan vi lægge på beslutningstagerne. Med din støtte kan vi sikre juridisk bistand, organisere os effektivt og kæmpe for en retfærdig løsning.
Fair Fjernvarme er en fælles sag – bliv en del af kampen!


En ø-gruppe består af foreningens medlemmer knyttet til ét af de otte varmeværker som er berørt af skandalen omkring Odsherred Forsyning.
Hver gruppe ledes af frivillige koordinatorer og samler lokale borgere, erhvervsdrivende og foreninger i et fælles engagement for fair og gennemsigtig fjernvarme – lokalt og på tværs af kommunen.
Ø-grupperne spiller en vigtig rolle i det lokale arbejde. De:
Ø-grupperne er der, hvor fællesskabet bliver nærværende.


Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget.
Kampen for fair og gennemsigtig fjernvarme bliver et langt, sejt træk – og derfor har vi brug for hinanden.
Gennem din lokale ø-gruppe kan du engagere dig dér, hvor du bor.
Lokalt engagement skaber tillid, nærhed og fællesskab – og det gør foreningen stærkere, både lokalt og samlet.
Vær med til at gøre en forskel – dér hvor du er.
Er du endnu ikke medlem?
Du kan melde dig ind direkte her på hjemmesiden – eller kontakte din lokale
ø-gruppe, hvis du har brug for hjælp til indmeldelsen.
Allerede medlem?
Så er du automatisk tilknyttet din ø-gruppe og vil løbende få information om lokale møder, aktiviteter og nyheder.
Har du idéer, kompetencer eller forslag?
Vi har altid brug for engagerede medlemmer.
Kontakt din lokale koordinator, hvis du vil bidrage – stort som småt gør en forskel.

Kontakt: asnaes@ffvo.dk
Kontakt: egebjerg@ffvo.dk
Ingen planlagte arrangementer
Kontakt: faarevejle@ffvo.dk
Kontakt: grevinge-herrestrup@ffvo.dk
Infomøde for medlemmer
Tid: 15. januar 2025 19-21
Sted: Asnæs Forsamlingshus
Ingen planlagte arrangementer
Ingen planlagte arrangementer
Ingen planlagte arrangementer

Bliv en del af kampen - meld dig ind nu og gør en forskel