28. marts 2025


Vi er stolte og taknemmelige for at kunne dele, at over 500 borgere, erhvervsdrivende og foreninger nu har meldt sig ind i Fair Fjernvarme Odsherred. Det er en markant milepæl, som viser, at sammenholdet og viljen til at handle er stærk i Odsherred.

Hver eneste indmelding sender et klart signal:
Vi accepterer ikke urimelige prisstigninger, uigennemsigtige aftaler og manglende ansvarlighed – vi står sammen og kræver vores ret.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle, der allerede har meldt sig ind og støtter op om foreningens arbejde. Jeres opbakning giver os ikke bare handlekraft – den giver os legitimitet.

Jo flere vi er, desto stærkere mandat har vores advokater.

Et stort og bredt medlemsgrundlag er afgørende. Det betyder, at vores samarbejde med DreistStorgaard kan ske på et stærkt fundament – og med et klart mandat til at tale på vegne af mange. Fællesskabet er vores styrke, også juridisk.

Hvis du endnu ikke har meldt dig ind, kan det gøres nemt og hurtigt her på hjemmesiden.
Her finder du både online indmeldelsesformular, betalingsoplysninger og mulighed for at downloade en PDF-blanket, hvis du foretrækker det. Gå til menu punktet Bliv medlem.