Vi har gode nyheder: Odsherred Forsyning har i denne uge meddelt, at 1.200 husstande i Asnæs, Hørve, Vallekilde og Fårevejle Kirkeby bliver fritaget for fjernvarmeaftalen. Det skyldes, at der ikke vil blive udrullet fjernvarme i deres områder.
Dette betyder, at 1.200 borgere slipper fri af fjernvarmefælden, og det er en vigtig sejr for de berørte husstande – og for Fair Fjernvarme Odsherred.
Læs mere på Odsherred Forsynings hjemmeside - her kan du også se de veje som er blevet fritaget.
Odsherred Forsyning – Nyhed om fjernvarmesituationen
Rekonstruktionsmødet udskudt til juli
Samtidig har Odsherred Forsyning meddelt, at rekonstruktionsmødet i Skifteretten nu er udskudt til begyndelsen af juli.
Denne udskydelse giver os mere tid til at få behandlet vores klager – og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Hvad sker der nu?
Vores vigtigste mission i de kommende uger er, at få de varslede prisstigninger per 1. juni udskudt. Vi mener at der helt åbenlyst er begrundet tvivl om at de varslede priser er inden for lovens rammer. Derfor bør de tidligst træde i kraft efter rekonstruktionsmødet. På nuværende tidspunkt har Odsherred Forsyning ikke engang anmeldt de nye takster til Forsyningstilsynet.
Fair Fjernvarme Odsherred arbejder sammen med vores advokater hos DreistStorgaard på at lægge en plan for vores næste skridt.
Vi kan ikke love at det vil lykkedes - men vi vil give det kamp til stregen.
Tak for jeres støtte – sammen står vi stærkere
Denne sejr viser, hvad vi kan opnå, når vi står sammen og løfter i flok. Men der er stadig arbejde foran os, og vi fortsætter kampen for fair og gennemsigtig fjernvarme i Odsherred.
Er du endnu ikke medlem af Fair Fjernvarme Odsherred?
Bliv en del af fællesskabet og støt kampen: Bliv medlem eller Giv et støttebidrag

.png?rotate=0)