
Opdatering: 1.250 medlemmer, stærkt ø-gruppearbejde og nye skridt fremad
24. april 2025 Fair Fjernvarme Odsherred har nu rundet 1.250 medlemmer, og vi vokser dag for dag. Det er et tydeligt bevis på den massive opbakning, vi oplever – og vi skylder en særlig tak til vores ø-grupper, som har gjort et stort arbejde lokalt for at nå ud med budskabet og engagere flere. Ø-grupperne har holdt første koordineringsmøde Den 15. april afholdt ø-grupperne deres første fælles møde, hvor der blev sat fokus på: – At skaffe endnu flere medlemmer – Lancering af en ny video og sang, som sætter ord og følelser på vores fælles sag – Forberedelse af en ny sektion på hjemmesiden, hvor hver ø-gruppe får sin egen side med kontaktinfo, mødedatoer og lokale aktiviteter Denne sektion forventes at gå i luften i løbet af weekenden. Nyhedsbrev på vej Vi er nu officielt godkendt af Google som nonprofitorganisation, og det betyder, at vi har fået adgang til værktøjer som Google Workspace – herunder muligheden for at sende nyhedsbreve direkte til vores medlemmer. Det første nyhedsbrev er
.png)
Juridisk status: Klager indgivet og aktindsigt under behandling
10. april 2025 Fair Fjernvarme Odsherreds juridiske arbejde er i fuld gang, og der er nu taget flere vigtige skridt i samarbejde med vores advokater hos DreistStorgaard. 1. Klage til Forsyningstilsynet Der er indgivet en formel klage til Forsyningstilsynet vedrørende de varslede prisstigninger og de høje udtrædelsesgodtgørelser fra Odsherred Varme A/S. Vores advokater vurderer, at disse forhold kan være i strid med varmeforsyningsloven. 2. Klage til Ankestyrelsen over kommunen Samtidig er der sendt en klage til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne. Klagen vedrører Odsherred Kommunes manglende tilsyn med både Odsherred Forsyning og Odsherred Varme A/S. 3. Møde med kommunen om aktindsigt Foreningen og vores advokat skal i næste uge mødes med Odsherred Kommune for at drøfte den aktindsigtsbegæring, der blev sendt den 4. april. 4. Forsinket svar fra Odsherred Varme Odsherred Varme har oplyst, at de tidligst forventer at kunne levere aktindsigt i uge 18. Men det har DreistStorgaar

Hvor finder jeg nyt fra foreningen?
Du finder løbende opdateringer her på hjemmesiden under menupunktet "Nyt & Viden". Her deler vi nyheder, information om møder, juridiske vejledninger samt svar på ofte stillede spørgsmål. Foreningen har også en Facebook-gruppe kaldet “FFVO”, hvor medlemmer kan følge med og deltage i dialogen. Du finder vores gruppe her: FFVO Facebook gruppe for medlemmer Inden for de kommende uger lancerer vi desuden et nyhedsbrev, så du også kan få nyt direkte i din indbakke.

Hvad er ø-grupper – og hvordan fungerer de?
Ø-grupperne er lokale fællesskaber under Fair Fjernvarme Odsherred. De er organiseret omkring hvert af de fjernvarmeområder, der er berørt af skandalen i Odsherred Forsyning. Hver gruppe har lokale koordinatorer og fungerer som kontaktpunkt for information, uddeling af materiale og lokale initiativer som møder og events. Ø-grupperne gør det muligt at engagere sig dér, hvor man bor – og sikrer, at ingen står alene i kampen for fair fjernvarme. Foreningen arbejder i øjeblikket på at oprette en separat sektion på hjemmesiden, hvor du kan finde din ø-gruppe og følge med i, hvad der sker lokalt.

Hvem kæmper FFVO for?
Fair Fjernvarme Odsherred kæmper for alle, der er direkte berørt af skandalen omkring Odsherred Forsyning. Det omfatter områderne omkring Asnæs, Egebjerg, Grevinge-Herrestrup, Højby-Stårup-Nr.Asmindrup, Rørvig, Vallekilde-Hørve og Vig. Det gælder uanset om du er lejer, ejer eller andelshaver – og uanset om du repræsenterer en privat husstand, virksomhed eller forening. Vores mål er at sikre retfærdige og gennemsigtige vilkår for alle, der er bundet af fjernvarmeaftaler, og som nu står med uforudsete prisstigninger og urimelige udtrædelsesbetingelser.

Begrundelse for valg af DreistStorgaard Advokater
Foreningen har valgt DreistStorgaard som advokat i fjernvarmesagen i Odsherred på baggrund af en række faglige og strategiske overvejelser: 1. Speciale i selskabsret DreistStorgaard har stærk juridisk ekspertise inden for selskabsret, hvilket er afgørende i en sag som denne, hvor der er fokus på selskabsstruktur, økonomi og ansvar i fjernvarmeselskaberne. 2. Erfaring med at føre sager for foreninger Firmaet har solid erfaring med at bistå foreninger i komplekse sager og forstår de særlige behov, som medlemsbaserede organisationer har – herunder hensynet til gennemsigtighed og demokratisk forankring. 3. Samarbejde med Juhl Advokatfirma – speciale i forvaltningsret DreistStorgaard samarbejder med Juhl Advokatfirma, som har speciale i offentlig ret, herunder forvaltningsret. Det sikrer en dyb forståelse for de kommunale og forvaltningsmæssige forhold, som sagen berører. 4. Kapacitet og tyngde til at løfte sagen Med deres størrelse og faglige bredde har DreistStorgaard den nødvendige kapac