Category
Hvor finder jeg nyt fra foreningen?
Du finder løbende opdateringer her på hjemmesiden under menupunktet "Nyt & Viden". Her deler vi nyheder, information om møder, juridiske vejledninger samt svar på ofte stillede spørgsmål. Foreningen har også en Facebook-gruppe kaldet “FFVO”, hvor medlemmer kan følge med og deltage i dialogen. Du finder vores gruppe her: FFVO Facebook gruppe for medlemmer Inden for de kommende uger lancerer vi desuden et nyhedsbrev, så du også kan få nyt direkte i din indbakke.
Hvad er ø-grupper – og hvordan fungerer de?
Ø-grupperne er lokale fællesskaber under Fair Fjernvarme Odsherred. De er organiseret omkring hvert af de fjernvarmeområder, der er berørt af skandalen i Odsherred Forsyning. Hver gruppe har lokale koordinatorer og fungerer som kontaktpunkt for information, uddeling af materiale og lokale initiativer som møder og events. Ø-grupperne gør det muligt at engagere sig dér, hvor man bor – og sikrer, at ingen står alene i kampen for fair fjernvarme. Foreningen arbejder i øjeblikket på at oprette en separat sektion på hjemmesiden, hvor du kan finde din ø-gruppe og følge med i, hvad der sker lokalt.
Hvem kæmper FFVO for?
Fair Fjernvarme Odsherred kæmper for alle, der er direkte berørt af skandalen omkring Odsherred Forsyning. Det omfatter områderne omkring Asnæs, Egebjerg, Grevinge-Herrestrup, Højby-Stårup-Nr.Asmindrup, Rørvig, Vallekilde-Hørve og Vig. Det gælder uanset om du er lejer, ejer eller andelshaver – og uanset om du repræsenterer en privat husstand, virksomhed eller forening. Vores mål er at sikre retfærdige og gennemsigtige vilkår for alle, der er bundet af fjernvarmeaftaler, og som nu står med uforudsete prisstigninger og urimelige udtrædelsesbetingelser.
Begrundelse for valg af DreistStorgaard Advokater
Foreningen har valgt DreistStorgaard som advokat i fjernvarmesagen i Odsherred på baggrund af en række faglige og strategiske overvejelser: 1. Speciale i selskabsret DreistStorgaard har stærk juridisk ekspertise inden for selskabsret, hvilket er afgørende i en sag som denne, hvor der er fokus på selskabsstruktur, økonomi og ansvar i fjernvarmeselskaberne. 2. Erfaring med at føre sager for foreninger Firmaet har solid erfaring med at bistå foreninger i komplekse sager og forstår de særlige behov, som medlemsbaserede organisationer har – herunder hensynet til gennemsigtighed og demokratisk forankring. 3. Samarbejde med Juhl Advokatfirma – speciale i forvaltningsret DreistStorgaard samarbejder med Juhl Advokatfirma, som har speciale i offentlig ret, herunder forvaltningsret. Det sikrer en dyb forståelse for de kommunale og forvaltningsmæssige forhold, som sagen berører. 4. Kapacitet og tyngde til at løfte sagen Med deres størrelse og faglige bredde har DreistStorgaard den nødvendige kapac
Er FFVO imod fjernvarme?
Nej, vi er ikke imod fjernvarme – vi er for fair fjernvarme. Vi ønsker en løsning, hvor priserne er retfærdige, aftalerne gennemsigtige, og hvor fjernvarmen ikke binder borgerne i et moderne stavnsbånd.
Deze blog is momenteel niet beschikbaar. Probeer de pagina te verversen of kom later terug. Sorry voor het ongemak.